Ene Organic Gin - Original Dry 40%
ENE Original Dry er et bud på en London Dry gin. London Dry refererer til produktionsmetoden. Den er lavet med naturlige ingredienser og en neutral finsprit. Der er ikke blevet tilføjet sukker eller andre ingredienser efter destillering udover det gode, bornholmske drikkevand. En London Dry gin skal også have en alkoholstyrke på mindst 37,5%, men denne holder 40% i alkoholstyrke.
Produktionsmetoden er gammel og Original Dry er lavet med respekt for århundredes traditioner forbundet med gin destillering, men med et særligt nordisk touch. ENE er ikke bare navnet på den økologiske gin serie, men også en filosofi i produktionen, der hylder de helt tidlige versioner af gin. Filosofien handler i høj grad om, at finde ind til den klare, rene smag af enebær, som har været nydt i århundreder.
Original Dry er et godt bud på en klassisk gin. Den har en fin, ren og klar smag.
Den smager ganske glimrende i en Dry Martini eller som en klassisk Gin & Tonic med citron/lime og en tør tonic som Fever Tree Indian Tonic.